Youth Network NORDYouth Network NORD
Youth Network NORDYouth Network NORD

Ungetinget 2025

Unge stemmer i usikre tider

📍Tisvildeleje, Danmark, 3.-5. Oktober 2025

🌍 I en verden præget af usikkerhed, er unge og ungdomsorganisationer afgørende for at opbygge demokratiske, robuste og inkluderende samfund.

Ungetinget 2025 bringer unge ledere og frivillige sammen på tværs af Norden til en inspirerende weekend med fokus på at erfaringsudveksle og skabe fællesskab og samarbejde.

🚀 Med afsæt i den stærke tradition for samarbejde mellem unge på tværs af Norden, vil dette seminar sætte spot på hvordan vi sammen kan styrke engagement og handlekraft hos unge og i ungdomsorganisationer.

Mød 80 unge fra hele Norden til et weekendseminar spækket med spændende workshops, sessioner og sociale aktiviteter.

Seminaret er for unge i alderen 18-30 år, som er en del af en ungdomsorganisation. Ansøgere med en lederrolle i deres organisation vil blive prioriteret.

Programmet foregår på engelsk.

Vi dykker ned i tre hovedområder 🤝

- Partnerskaber og projekter

- Videns- og erfaringsudveksling

- Nordisk kultur og venskaber

Partnerskaber og projekter

Samarbejde gør os klogere og stærkere, og det åbner nye døre!

Udforsk hvilke muligheder, du har for at arbejde sammen med en anden nordisk organisation.

Tag de første - eller næste - skridt i jeres nordiske partnerskab.

Og bliv klædt på til at fremme nordisk samarbejde i din organisation.

Videns- og erfaringsudveksling

I workshops og sessioner vil vi dykke ned i forskellige temaer. Blandt andet:

- Repræsentation af unge - og demokrati i ungdomsorganisationer

- Ungdomsorganisationers rolle i beredskab og fredsopbygning - og hvordan man advokerer for det

- Konflikthåndtering og balancerne i at lede frivillige

Og meget mere!

Nordisk kultur og venskaber

Bliv inspireret af mødet med unge fra alle hjørner af Norden.

Bliv klogere på nordiske kulturer og sprog.

Og skab venskaber og kontakter, der varer ved!

Hvorfor ansøge?

På Ungetinget 2025, vil du:

- Styrke din organisations robusthed og lederskab

- Opbygge varige venskaber med ligesindede unge på tværs af Norden

- Vende hjem med værktøjer, inspiration og en fornyet tro på ungdommens styrke

KOM MED PÅ UNGETINGET 2025

Send din ansøgning nu!

Deadline er d. 10. august 2025 kl. 23:45

Praktiske detaljer

Du vil blive informeret senest den 3. september om, hvorvidt du har fået en plads på seminaret.

Vi vil kontakte dig for at organisere de endelige detaljer vedrørende din deltagelse.

Projektet dækker omkostningerne til transport, mad og overnatning.

Vi sørger for transport, mad og overnatning i forbindelse med aktiviteten.

Seminaret vil blive afholdt på Sankt Helene i Danmark på Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje fra fredag den 3. oktober kl. 17:15 til søndag den 5. oktober kl. 15:30.

Transport

Du kan enten købe din transport selv og få refunderet omkostningerne efterfølgende, eller vi kan købe det for dig.

Hvis du køber dine billetter selv, er det vigtigt, at du afvejer de økonomiske, klima- og miljømæssige omkostninger, holder dig indenfor det angivne budget, og at din rejse passer med deltagelse i hele programmet.

Du skal sende din anmodning om refusion ved at udfylde DUFs rejserefusionsskema – senest d. 19. oktober 2025. Du kan læse mere om rejserefusion her.

Indkvartering

De fleste deltagere vil dele værelser med en eller to andre deltagere. Som udgangspunkt fordeles værelserne på baggrund af det køn, man har angivet i ansøgningsskemaet.

Vi tager hensyn til særlige behov

Vi vil gerne vide, hvis du har særlige behov f.eks. i forhold til faciliteter eller udstyr (høreapparater, oversættelse, bevægelseshandicap, angst osv.)

Tag kontakt til os, hvis du har særlige behov eller hvis du har spørgsmål om, hvorvidt vi kan imødekomme dine behov.

Kontakt os!

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte os på hn@duf.dk eller +45 6020 1446

Derfor er det vigtigt at vi mødes på tværs af Norden

🤝 At mødes om en fælles sag - Ungeengagement i en usikker tid – hjælper os med at få øje på hvor meget vi har til fælles og hvor meget vi kan lære fra hinanden
🫶 Venskaber og møder mellem unge skaber en forståelse for nordiske kulturer og fremmer nordisk samhørighed
🙌 Nordisk samarbejde bidrager til en stærkere samlet ungestemme – og vi deler værktøjer til at opstarte projekter

Ungetinget 2025 er en del af Ungenetværk NORD – et unikt samarbejde mellem de nordiske ungdomsråd.

Ungetinget 2025 er støttet af Nordisk Ministerråd