Engagerede og inspirerede - sammen!
Nordisk Ungeseminar 2026
📍 Kungälv, Sverige, 27.–29. marts 2026
✨ Vi samler 90 unge ledere og frivillige fra hele Norden til en inspirerende weekend med fokus på engagement, samarbejde og fælles læring.
🌱 Som deltager vil du:
- Få og dele perspektiver på, hvordan vi kan styrke unges engagement, handlekraft og fremtiden for vores organisationer
- Skabe varige venskaber med ligesindede unge på tværs af Norden
- Tage hjem med værktøjer, inspiration og en fornyet tro på, at unge kan skabe forandring
Hvem kan søge?
Seminaret er for unge mellem 18 og 30 år, som er en del af en ungdomsorganisation i et nordisk land.
Ansøgere med en lederrolle eller organisatorisk ansvar i deres organisation vil blive prioriteret.
Vi fokuserer på tre hovedområder:
- Viden- og erfaringsudveksling
- Partnerskaber og projekter
- Nordisk kultur og venskaber
I workshops og sessioner vil vi fordybe os i forskellige temaer, herunder:
- Bæredygtigt frivilligt engagement
- At styrke trygge og sikre ungdomsorganisationer
- Tendenser i de nordiske civilsamfund
- Unges inddragelse i beslutningsprocesser
Og meget mere!
Samarbejde gør os klogere, stærkere – og åbner nye døre!
Udforsk, hvordan du kan arbejde sammen med andre nordiske ungdomsorganisationer og få adgang til finansiering
Tag det første (eller næste) skridt i dit nordiske partnerskab
Bliv inspireret ved at møde unge fra alle hjørner af Norden
Opdag nordiske kulturer, sprog og måder at tænke på
Og skab varige venskaber og netværk!
Praktisk information
Du får besked senest den 6. marts om, hvorvidt du har fået en plads på seminaret.
Vi kontakter dig for at aftale de sidste detaljer omkring dit deltagelse.
Projektet dækker transport, mad og overnatning.
Vi står for mad og overnatning i forbindelse med aktiviteten.
Seminaret afholdes på Nordiska Folkhögskolan på Olof Palmes väg 1, 442 31 Kungälv, fra fredag 27. marts kl. 17:15 til søndag 29. marts kl. 15:30.
Transport
Du kan enten selv booke din transport og få refunderet omkostningerne bagefter, eller vi kan gøre det for dig. Hvis muligt, foretrækker vi, at du selv booker transport til og fra seminaret.
Hvis du køber dine egne billetter, er det vigtigt at tage hensyn til økonomiske, klimamæssige og miljømæssige omkostninger, holde dig inden for det angivne budget og sikre, at din rejse passer med deltagelse i hele programmet.
Husk at indsende refusionsanmodning via DUF’s online refusionsformular – senest 29. april 2026. Du kan læse mere og søge om refusion her.
Overnatning
De fleste deltagere vil bo på delte værelser med en eller to andre deltagere. Værelsesfordelingen baseres på det køn, der er angivet i ansøgningsskemaet.
Vi tager højde for specifikke behov
Vi vil gerne vide, om du har særlige behov i forhold til fx overnatning, faciliteter eller udstyr (høreapparater, tolkning, mobilitetsnedsættelser, angst m.m.). Seminaret er tilgængeligt for personer i elektriske kørestole.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål om, hvorvidt vi kan imødekomme dine behov.
Ground rules
Da vi skal bo og lære sammen, forventes alle deltagere at følge de fælles grundregler.
Du kan læse vores Ground rules her
Kontakt os!
Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte Hanna på hn@duf.dk eller +45 6020 1446
Sammen styrker vi engagement, handlekraft og fremtidens samarbejde
Fundamentet for Ungenetværk NORD er et unikt samarbejde mellem de nordiske ungdomsråd.
Vores tilgang til møder mellem nordiske unge er:
🤝 At mødes om et fælles tredje samt at videns- og erfaringsudveksle giver en oplevelse af, at vi har meget til fælles og kan lære af hinanden, og det skaber nysgerrighed, forståelse, fællesskaber, samarbejde og partnerskaber.
🙌 Gennem ung til ung-møder og venskaber får vi erfaring med nordiske kulturer og sprog, og vi oplever at være en del af et meningsfuldt og inspirerende nordisk fællesskab.
💪 Det kræver kapacitetsopbygning og understøttelse af samarbejde at skabe gode partnerskaber. Det indebærer særligt hjælp til at søge finansiering.
🫶 Konkrete oplevelser med kulturer, sprog og nordisk samarbejde betyder, at vi får uddybet vores forståelse af sprog-, kultur- og værdifællesskabet i Norden.
På den måde styrker vi den enkelte unge og ungdomsorganisation. Vi bidrager til, at flere oplever at være en del af et nordisk fællesskab og kender værdien i nordisk samarbejde. Og vi styrker den fælles nordiske ungestemme.
Alt det er et vigtigt grundlag for håndtering af regionale og globale udfordringer samt at sikre en bæredygtig og sammenhængende nordisk region.